Jorddække i staudebed

Haveaffald er en gave til din have

Haveaffald er det rene guld. Stort set alt det en almindelig have producerer af “haveaffald”, kan du bruge igen som næring og jorddække. Dødt plantemateriale er nemlig rigtig god næring til levende planter. Både afklip fra blomster, køkkenhave, træer, buske og græs fra græsplænen, ja selv ukrudt kan genbruges. Når jorden får tilført afklip, bliver jordkvaliteten bedre fordi regnormene og andre mikroorganismer spiser plantematerialet, som bliver omsat til humus. Det kan både buske, træer, hæk, køkkenhaven, bede, plæne osv. rigtig godt lide, og vil kvittere med bedre vækst, uden du behøver at kunstgøde. Samtidig sparer du turene til genbrugspladsen og dermed tid og CO2, så det er ren win for både dig, haven, klimaet, og også for dyrelivet.

Jeg har skrevet lidt om, hvordan du kan bruge forskellig slags haveaffald i haven. Det er ikke det hele jeg selv har erfaringer med endnu, da der ikke er så meget haveaffald i en nybyggerhave. Vi klipper jo ikke hæk, og der er intet der skal beskæres, da det jo er så bette endnu. Det eneste der, indtil videre, får med saksen er visne stauder. Til gengæld har vi jo så ret meget græs og græstørv:-)

Der er garanteret endnu flere måder at bruge haveaffald på, som jeg endnu ikke kender til. Skriv endelig en kommentar, hvis du vil dele et godt tip:-)

Afklip fra stauder, køkkenhave og hæk

Når du har klippet stauder ned om foråret, eller har en gulerodstop eller toppen af kartoflerne til overs, når du har høstet i køkkenhaven, så kan du dække den bare jord med afklippet, eller putte det i en kompostbunke, hvis du har sådan en. Ved at lægge afklippet ud på jorden rundt om planterne får du både givet næring OG minimeret ukrudtsmængden i bedet. Bar jord bliver nemlig hurtigt fyldt med ukrudt, så derfor er jorddække en god og nem måde at minimere skidtet på. Jorddækket holder også på fugten i jorden, hvilket er et stort plus med de somre, vi har haft de seneste år. Hvis du synes afklippet er for langt, så klipper du det bare i lidt mindre stykker, og hvis du har en kompostkværn, så kan du selvfølgelig bruge den. Vi har brugt vores græsslåmaskine til det et par gange, men det er altså lige hårdt nok for den, så det gør vi nok ikke igen, hehe.

Hækafklip eller smågrene fra træer og buske kan enten klippes i stykker i en kompostkværn, men hvis du ikke har sådan en, kan du lave en kvasbunke et eller flere steder i haven. En kvasbunke vil lige så stille blive omsat af mikroorganismer og smådyr, og ende som muld på et tidspunkt. I mellemtiden vil den være et paradis for insekter, måske også et pindsvin eller den fine lille fugl gærdesmutten, som godt kan lide kvasbunker.

I en nybyggerhave er der ikke så mange gemmesteder til en kvasbunke bag krat og buske. Hvis du synes en kvasbunke er lidt grim, og ikke har et hjørne du kan gemme den i, kan du plante dig ud af det ved fx at sætte lidt hæk, en busk eller lave et lille hegn som afskærmning.

Kvasbunke
Vores kvasbunke bag det lille insekthotel
Kvashegn
Et stort kvashegn i nabolaget. Det kan sagtens laves i mindre skala også

Afklip fra træer og buske

Større afklip kan også bruges som kvashegn, hvor du lægger afklippet vandret mellem to lodrette stolper, så det bliver en slags naturligt hegn, jo mere du fylder på. Når det begynder at synke fordi plantematerialet bliver omsat, så kan du bare fylde nyt på.

Du kan også bruge det til brænde, eller putte det på kvasbunken.

En bunke gamle grene vil også være godt for dyrelivet, og hvis man stabler dem, kan det blive helt dekorativ og blive et fint lille blikfang i haven.

Stubbe fra træer kan stables, og vil både være et dekorativt indslag i haven, og samtidig skabe levesteder for insekter. Siden vi lavede en lille stabel af stubbe i hjørnet af haven, er en gærdesmutte flyttet ind. Det er simpelthen sådan en fin lille fugl.

Stabel med stubbe
Min mormor og hendes mand har fældet nogle træer i deres sommerhus Vi hentede en masse brænde, og noget af det blev til en fin lille stabel stubbe.

Græs og visne blade

Græs fra en nyslået græsplæne er det rene guld. Der er masser af næring i det afklippede græs. Du kan med fordel lade det ligge så græsset får næring af sit eget afklip, og så behøver du ikke gøde plænen. Nogle gange lægger det sig lidt i klumper, og så kan du bare sprede det ud med en bladrive, så hele plænen får lidt guf. Du kan også bruge det andre steder i haven som næring og jorddække i bede, ved hækken eller ved træer og buske. Du skal ikke lave græslaget for tykt, da det så kan klaske sammen og rådne. Det skal nok formulde alligevel, men det kan lugte lidt hvis det rådner. 3-5 cm. plejer vi at lægge ud. Det formulder hurtigt, så du kan sagtens dække den samme jord flere gange i løbet af en sæson. 

Som med græsafklip er visne blade en god kilde til næring. De kan enten smides på komposten og formulde dér, eller du kan sprede dem i bede, under træer, i hækken eller andre steder, der trænger til næring.

Græstørv

Her på matriklen har vi  - som jeg fortalte om i dette indlæg - fjernet en hel del græs. I starten kørte vi det væk, og smed det på genbrugspladsen, men vi er begyndt at lade det blive i haven, da det er nemt at bruge til noget fornuftigt, og så spare vi tiden og slæberiet ud på genbrugspladsen.

Hvis du skal anlægge et bed, og du er i god tid, så kan du bruge græstørven på det sted, hvor du gravede den af. Når du har løsnet græstørven (kun det øverste lag med rødderne, den løse jord under græsset kan du ryste af) vender du den på hovedet så rødderne vender opad. Derefter lægger du pap fra en gammel papkasse henover, og til sidst dækker du det med mindst 5 cm. kompost (mange steder kan du hente kompost gratis på genbrugspladserne). Det kan godt være niveauet er højere end den omgivende jord, men det vil synke når græsset omdannes i jorden. Pap’et gør, at der ikke kommer lys til de vendte rødder, så græsset ikke vokser videre. Der kommer heller ikke ukrudt, medmindre der flyver nogle frø hen og begynder at vokse selvfølgelig. Når der er gået et år, har du en dejlig muld til at anlægge dit nye bed i. Regnormene og de andre mikroorganismer er dine venner, og vil hjælpe dig af med græstørver og pap.

Hvis du er knap så forudseende, og ikke kan vente et helt år på at plante nyt, kan du fjerne græstørvene, stable dem i et hjørne af haven, dække dem til med sort plast, og så vil du formentlig have en dejlig bunke muld året efter. Alternativt kan du grave dem ned i jorden, så du er sikker på de ikke får lys og vokser videre. De skal max 40 cm. ned i jorden for omsætningen af plantematerialet sker i den øverste del af jorden. 

Vi har selv prøvet det med at vende dem og lægge pap og kompost henover, og det med at grave dem ned. Lige nu forsøger vi os med en fjerde metode, hvor vi stabler dem uden at dække dem til, og så ser vi om orme og andre mikroorganismer kan hjælpe os af med dem alligevel, og ellers bliver det et levested for insekter og smådyr. Min mand skal anlægge et stort bed, og de græstørver der ryger der, prøver vi at pakke ind i sort plast. 

Juletræ

Juletræ er perfekt som vinterdække til lidt sarte planter som fx hortensia og nyplantede høstanemoner. Du kan også bruge juletræet til at lave din egen surbundsmuld. På den måde kan du undgå at købe spaghnum.

Ukrudt

Ukrudt kan være lidt bøvlet, især hvis det breder sig med rodskud, eller har frø som fx mælkebøtter. Jeg har ikke prøvet at kompostere ukrudt endnu, men jeg vil forsøge mig med udtørring og derefter på komposten. Hvis der er frø, så bliver de nappet af, og bliver puttet i en spand med låg i et års tid. Jeg har læst mig til, at man også kan proppe det i en sort sæk, hvor det vil gå til. Det må komme an på en prøve, så må vi se hvordan det fungerer:-)

 

Haveaffald ER virkelig det rene guld, og en bæredygtig måde at give næring til planter og lave levesteder for dyr. Du sparer tid og brændstof, fordi du slipper for at køre på genbrugspladsen, du skal ikke købe kunstgødning, jorden bliver god, og dine planter vil strutte. Halleluja, det er jo ren win win for ALLE:-)

Written by

24   Posts

Follow Me :

3 thoughts on “Haveaffald er en gave til din have

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *