Tips til nybyggerhaven: Plant et træ i traktosejord
Det lyder egentlig ret nemt. Grav et hul, sæt planten i, vand, og så færdig. Men så nemt er det ikke altid. Det kan nemlig være sin sag at plante et træ hvis du har jord med traktose.
I vores nybyggerhave bøvler vi med dårlig jord. For det første har byggefirmaet ikke har lagt køreplader nok ud på byggegrunden, så der er massiv traktose nærmest lige meget, hvor vi stikker spaden i jorden. Traktose er sammenkørt jord, der er mere eller mindre ubrugeligt og umuligt at få noget til at gro i, medmindre du hjælper den på vej. For det andet glemte det anlægsgartnerfirma, vi betalte i dyre domme, at grubbe jorden før de lagde muld ud på grunden. Når man grubber stikker man en lang krog dybt ned i jorden, gerne 60 eller 90 cm., og trækker den igennem jorden for at løsne den. Når der blev lagt muld på før der blev grubbet, når grubbetangen ikke dybt nok ned i de traktoseramte jordlag. Derfor er der ikke blevet grubbet dybt nok på vores grund, og jorden er derfor ikke blevet løsnet nok. Desuden har de ikke grubbet over det hele, da de først kom i tanke om deres forglemmelse, efter vi var gået igang med at anlægge haven. Grubningen der skulle afhjælpe traktosen må derfor siges at være mere end mangelfuld.
Traktose eller ej, træer må der til
Men altså, vi skal jo plante alligevel, for vi kan godt lide træer og buske:-) Der er ikke andet at gøre end at grave sig igennem laget med traktose, hver gang vi skal plante noget, der er større end en staude. Man skal lige tage sig sammen til det, for det er et kæmpe slid, at grave sig igennem et traktoselag som er ca. 80 cm. dybt! Samtidig har vi leret jord, så den er i forvejen tung og hård, hvilket ikke gør arbejdet lettere.
Efter bitter erfaring med at plante noget, der så stopper med at vokse, og som vi så må plante om eller kassere, har vi nu fundet en metode der ser ud til at fungere. Jeg kan dog ikke garantere, at metoden virker fuldstændigt, da vi ikke har noget, der har stået i haven i længere end 3 år:-) Så tiden må vise, om vi har fundet metoden der skal til.
Egentlig er det klart bedst, at plante om efteråret. Men vi er de utålmodige typer, og da sommeren alligevel skal bruges i Danmark, satser vi på, at vi kan vande det der skal til, for at det hele overlever.


Men here goes, sådan her gør vi
1: Det tager tid. Da vi plantede vores nye paradisæbletræ i påsken, tog det 3 timer, bare at grave igennem traktoselaget… Så man skal være vedholdende, udholdende og bevare gejsten.
2: Når vi har valgt plantestedet, fjerner vi græsset i et område der som minimum svarer til trækronens/buskens bredde. Hvis vi planter noget vi ved bliver stort, så gør vi det endnu bredere. Det kan godt se voldsomt ud, men rødderne breder sig også i bredden, ikke kun i dybden.
Græstørven kan man bruge på forskellig vis, men den skal fjernes helt, da græsset æder al næring fra det nye, du planter.
3: Når græstørven er fjernet går det hårde arbejde i gang. Vi lægger som regel en pressening ud på græsset, som vi lægger den jord, vi graver af på. Det letter arbejdet væsentligt, og man ødelægger ikke græsplænen med jordbunker. Det gode jord i toppen, lægger vi en bunke for sig, så vi kan genbruge det, når træet er kommet i jorden. Når man kommer længere ned i dybden og graver det ene lag traktosejord af efter det andet, lægger vi det i en anden bunke. Traktosejorden er nem at genkende. Den er meget hård. Hvis den også lugter lidt af rådden tang, er det fordi der mangler ilt, og så er jorden ekstra dårlig. Vi bruger den igen hvis den bliver løsnet, men de store faste ildelugtende klumper bruger vi ikke.
Vi har tidligere kørt meget af det væk, men har nu et hjørne i haven hvor vi graver det ned. Vi blander det med bedre jord og kompost, og så håber vi, at regnorme og andre mikroorganismer med tiden vil omdanne jorden til noget, der kan bruges. Vi bruger vores trailer som kæmpetrillebør:-)
Det er et kæmpe slid, at grave de her huller. Man burde nok have en minigraver, men vi har selv gjort det (mest min mand, hvis jeg skal være ærlig). Et pælebord kan være en god hjælp til at løsne jorden, men ellers er det bare, at gå i krig med en spade. Vi har en enkelt gang lejet et elektrisk pælebord, fordi jorden nærmest var som beton. Det var effektivt.


4: Men man graver så bare løs. Både i dybden og i bredden. Bredden er også vigtig, da mange træer og buske breder rødderne ud, og ikke kun vokser i dybden. Man skal grave indtil man komme helt igennem traktosen. Vi kan mærke, når vi er igennem, for jorden bliver med ét løsere og meget nemmere at grave i. Hos os er det som regel i dybden 80-90 cm., så det er et dybt hul…
5: Når vi har fjernet alt det maste og rådne jord, skal vi have noget nyt jord i, som træet kan vokse i. Det jord vi har gravet op, kan godt bruges, så længe det er blevet løsnet. De komprimerede klumper bruger vi ikke. Hvis du har leret jord, er det en god ide at blande noget sand eller grus i, så bliver drænet til planterne bedre. Men tjek lige, at det er sand og grus beregnet til den slags. Vi har på et tidspunkt blandet slotsgrus i jorden i nogle af vores plantehuller. Vi fandt så ud af, at slotsgrus indeholder ret meget ler, og klumper sammen. Så var det ligepludselig en ret dårlig ide, når vi nu netop gerne vil have en løsere jord med godt dræn…
6: Nu er vi klar til at plante træet. Hvis man skal have opbindingspinde, kan man banke dem i nu, uden for rodnettet, så rødderne ikke tager skade. Træet skal stå lidt højere en terrænet, da jorden i plantehullet vil synke lidt med tiden. Vi plejer at sætte dem ca. 5 cm. over terrænniveau. Og så skal der ellers bare fyldes jord rundt om.
De øverste jordlag, som var de første vi gravede af, blander vi med kompost, og sand, så der er næring, samtidig med, at vandet kan komme væk. Der skal ikke kompost dybere end det, da organisk materiale omsættes bedst i de øverste 40 centimeters jordlag.
7: Når planten er dækket med jord, laver vi en vold af jord rundt langs kanten af plantehullet. Der må ikke komme jord højere op langs stammen, end der var, da træet blev købt. Jordvolden tjener som en slags tragt, som vi kan vande i. På den måde løber vandet ikke væk fra træet, men får tid til at synke ned, der hvor det skal. Samtidig gør volden det sværere for græs at brede sig ind til træet, og det er vigtigt, da græsset ellers vil tage næring fra træet, og dermed hæmme væksten. Græsset skal holdes væk fra nyplantede træer og buske i minimum 3 år.
8: Når vi har lavet jordvolden/tragten er vi klar til at vande. Vi vander med 20-30 liter ad gangen til træer og 10-20 liter til buske ca. 1 gang om ugen. Mere når det er tørt. Man skal vande meget de første sæsoner, indtil rodnettet er dybt nok til, at rødderne selv finder vand selv i tørre perioder. Vi har generelt vandet vores nye planter for lidt, så en del er ikke vokset det de kunne og skulle. Vi har undervurderet betydningen af vand, og behovet for vand i det tidlige forår hvis det er tørt, som fx sidste år, hvor det nærmest ikke regnede i hele april.
9: Finito. Nu kan vi nyde det nye træ. Og sunde os efter det hårde arbejde:-)
Her i nybyggerhaven har vi det seneste år prioriteret at købe lidt større buske og træer, da vi trænger til lidt privatliv, og til at der er noget grønt i højden der er smukt at se på, kan give lidt skygge og skærme for indkig. Større træer og buske er noget dyrere end små planter, så derfor er det endnu mere vigtigt, at skabe de bedste betingelser for, at de vokser og trives. Ellers spilder man sine penge.
Et godt plantehul kræver tid, og også lidt forberedelse med sand/grus og kompost. Det er godt at kende sine jordforhold, så man kan optimere jorden. Der er forskel på, hvad du skal blande i, og hvordan du skal forbedre jorden, afhængigt af om du har sandet jord, leret jord, eller den bedste løse muld, hvor du måske slet ikke behøver at tilføre andet en kompost på toppen.

Hvis du har gode plantetips eller erfaringer du vil dele, er du velkommen til at skrive en kommentar:-)
Lea
Hvad er jeres erfaring med hæk i den jord? Hvordan er det gået?
Hej Brian
Beklager det sene svar, har ikke set det før nu, da vi mest er på instagram.
Hækken har det ok, men vi har også lavet det om et par gange:-)
I første omgang gravede vi ikke dybt nok. Det gjorde vi efterfølgende, da hækken gik ud (pga. tørke i 2018), og vi i mellemtiden var blevet klogere. Vi gravede en dyb rende og forholdsvis bred, og forbedrede jorden med kompost i de øverste lag. Så nu står den rigtig fint. Men det tager tid, og det er først her på 4 år den rigtigt føles som hæk.
Bedste hilsner
Lea
detgror.dk
Hej
Tak for guiden 🙂
Hvordan har jeres græs det ovenpå traktosen? Vi kæmper med en meget våd græsplæne, da mulden der blev lagt på holder på alt vandet. Oplevede I det samme og bliver det måske bedre af sig selv? (fingers crossed).
Mvh Katrine
Hej Katrine
Jeg tror problemet hos jer er, at jorden under muldlaget er for kompakt til, at vandet kan sive ned. Altså at der er traktose i de dybere jordlag, så muldlaget ikke har noget dræn, og derfor lægger vandet sig på græsset, da det jo ikke kan komme væk. Vi har ikke problemer med vand på græsset, men vores grund skråner også lidt, så måske det løber lidt af. Vi fik grubet jorden, men først da muldlaget var kørt på (anlægsgartneren glemte at gøre det inden…), så der er slet ikke grubet dybt nok, hvilket vi kan se når vi graver ud til træer. Men måske den overfladiske grubning har hjulpet dræningen af plænen så det trods alt siver ned.
Hvis problemet er traktose i den dybere jordlag, er løsningen ikke så nem. Der er selvfølgelig grubning, men så ødelægger man jo alt det man har lavet. Der findes også firmaer der lufter jorden med trykluft, som ikke graver noget op. Jeg er ikke ekspert i løsningerne, da vi har gravet os ud af problemet når vi har plantet træer. Det er nok bedst at tale med en fagperson, så I også sikrer jer, hvad det egentlige problem er, så I ikke vælger en forkert løsning.
Bedste hilsner
Lea
detgror.dk