Få det vildere
Det er jo dejligt at slippe for at vaske insekter af bilruden, men det er et symptom på, at insekterne er på kraftigt tilbagetog. Med færre insekter får vi dårligere bestøvning af frugttræer og frugtbuske, og færre insekter betyder mindre mad til fuglene.
Kan man gøre noget ved det som haveejer, tænker du måske. Svaret er ja. Ved at give naturen mere plads i vores haver og gøre dem lidt vildere, kan vi skabe levesteder for insekter.
Hvad betyder det, at lave sin have vildere? Der er mange måder, at gøre det på, og man kan sagtens have en vild(ere) have, som samtidig er pæn og ser holdt ud. Det handler ikke om, at overlade det hele til at blive et vildnis og springe i skov.
Konkret er der syv ting, man kan fokusere på, hvis man gerne vil skabe en have, hvor biodiversiteten har lidt bedre kår. Man behøver ikke prioritere alle syv ting. Vælg dem, du synes er sjovest/pænest/mest overskuelige alt efter temperament og tid til rådighed.
- Tilpas din have efter forholdene
Kort sagt handler det om at efterligne naturen. Har du et skyggefuldt sted i haven, så lav en skovhave. Har du meget tør jord, så vælg planter, som passer til det. Det sparer dig også for en masse ærgrelser, når planter går ud, fordi de ikke har gode vækstforhold. - Vælg hjemmehørende arter
Hjemmehørende arter betyder planter, som naturligt vokser i Nordeuropa. Fordelen her er, at planterne oftest passer til det danske klima og insekter og dyr har tilpasset sig planterne i tusindvis af år.
Du kan overordnet gå efter tre plantefamilier, som alle er hjemmehørende og som insekterne godt kan lide:
- Ærteblomstfamilien: F.eks. Kløver, Lupin, Ærter og Vikke
- Kurvblomstfamilien: F.eks. Cikorie, Kornblomst, Røllike og Tusindfryd
- Klokkeblomstfamilien: F.eks. Aks-rapunsel, Blåmunke og mange forskellige klokkeblomster.Hvis man vil tilgodese insekterne skal man gå efter åbne blomster i stedet for lukkede blomster. Åbne blomster betyder, at man kan se støvdragerne. En erantis er f.eks. en åben blomst. En ting man kan overveje, når man vælger planter til haven, er at sørge for, at der er blomstrende planter fra tidlig forår til sent efterår, så der er mad til insekterne hele sæsonen.
- Bevar gamle træer og sørg for, at der er dødt ved
Gamle træer er levested for rigtig mange insekter. Et gammel træ kan også give karakter til haven og dejlig skygge på varme sommerdage. Det tager mange år for et træ at vokse sig stort, mens det kun tager få timer at fælde det, så overvej det nøje, hvis du overvejer at fælde et gammel træ. Hvis det gamle træ er i fare for at vælte eller tabe store grene skal der selvfølgelig gøres noget. I stedet for at fælde træet helt kan man lade en stub på 2-4 meters højde stå. Det er et fantastisk levested for insekter og smådyr. Man kan plante klatreplanter opad stubben, hvis man gerne vil skjule den. Dødt ved er vigtigt for at skabe mere dyreliv i haven. Dødt ved er hækafklip, grene og kviste som mange kører væk fra haven. Hvis du laver det til kvasbunke i et hjørne af haven får du et levested og fødekilde til mange fugle, pattedyr, insekter og svampe. Måske er du så heldig, at der flytter et pindsvin ind (de skulle efter sigende spise dræbersnegle).
Man kan sagtens lave en pæn kvasbunke f.eks. som et hegn og bruge det som rumdeler i haven. Se f.eks. denne guide fra Haveselskabet. - Skab varme i haven med sten og sand
Mange dyr er vekselvarme, hvilket betyder, at de skal bruge solen til at få kropsvarme nok til at kunne fungere. Derfor kan sten, som varmes op af solen om morgenen blive velbesøgte steder af firben og padder. En slags hot-stone-massage.
Ofte vil man også se sommerfugle sætte sig på sten i haven og solbade.
Man kan f.eks. lave en stensætning som bedafgrænsning, eller man kan lave en stenbunke. Det kan være meget dekorativt. Hvis du går i gang, så husk at placeringen skal være et solrigt sted.
Hvis du har en sandet jord, kan sand skabe samme effekt. Gerne på en sydvendt skråning. - Skab fugtighed i haven med vand
Vand i haven er utroligt vigtigt for mange dyr. Du behøver ikke anlægge en havedam. Du bruge en underskål eller et fuglebad eller grave en balje ned og fylde den med vand. Husk sten i bunden, så frøer mv. kan komme op igen. Der flytter hurtigt frøer ind, hvis de er i området. Fugle, sommerfugle, nogle insekter, pindsvin mv. vil komme forbi og drikke vand.Man kan også anlægge et regnvandsbed og føre vandet fra nedløbsrørene derhen. I mange nybyggerkvarterer skal regnvand afledes til egen grund, og i stedet for at grave en faskine ned, kan man lave et enormt dekorativt regnvandsbed med flotte planter som dyr og insekter også vil sætte pris på. - Sørg for læ, skygge og beskyttelse med krat og buske
Et krat af småtræer og buske der vokser sammen er et vigtigt levested for mange smådyr i haven. Krattet rummer både mad, læ og beskyttelse mod rovdyr. Hvis man gerne vil lave sit eget krat kan man tænke i hjemmehørende arter og lang blomstringstid. Hyld, tjørn, hassel, pil og skovfyr er velegnede. Og nu kommer vi til noget, som kan være svært for den garvede havejer - eller ses som en lettelse: Vent med at klippe hækken. Det værste tidspunkt at klippe hækken er omkring Sankt Hans. Du risikerer, at ramme en fuglerede med hækklipperen. En del hække blomster omkring Sankt Hans, og det er mad til insekterne. Liguster sætter f.eks. også bær, som fuglene er glade for om vinteren (bærrene er giftige for mennesker).
Så glem den gamle haveregel om at hækken skal klippes inden Sankt Hans. Mange hække kan sagtens tåle at blive klippet om vinteren eller i det helt tidlige forår (inden fuglene bygger reder), hvor der alligevel ikke er så meget andet at lave i haven. - Skab et smukt græslandskab i stedet for plæne
Mange af os bruger en del tid på at slå græsplænen, men en kortklippet græsplæne er som en ørken for insekter. Man kan derfor eksperimentere med at lade være med at slå græsset og forsøge at lave en blomstereng i stedet.
En måde at gøre kan være følgende:
- Slå græsset helt i bund om foråret, når græsset er ca. 5 cm. Det giver lys til urterne i bunden. Derefter lader du græsset gro. Du kan evt. slå stier, hvis du synes, det ser pænere ud.
- Du skal fjerne græsafklip fra plænen, hvis du slå stier. Det gælder om at udpine jorden, så urterne får bedre vilkår end græsset. Græsafklippet kan du bruge under hækken til at skygge ukrudt væk eller i bedene som gødning.
- Hvis der er græsallergikere i huset, kan en metode være, at slå græsset i bund første gang og derfter slå det i 10 cm højde, så man får klippet frøstandende af. Når blomstringssæsonen er ovre, kan man lade græsset stå uklippet.
- Slå græsset helt ned igen om efteråret og fjern græsafklippet.Hvis du er glad for din græsplæne, kan du lave små oaser med insektvenlige blomster i stedet. Tænk over hvilke planter du vælger, så det ikke bliver fatamorganaer for insekterne.
Er du blevet nysgerrig? Find mere info her:
Skab mere vild natur hvor du bor
Folder fra Vores Natur
Vild med Vilje
Hjemmeside om at skabe en mere mangfoldig natur
Sådan får du flere sommerfugle i din have
Danmarks Naturfredningsforening
Inspirationsbilleder til den naturlige have
Giftfri Have
Vildt pæn have
Haveselskabets side om den vilde have