Lyserød hyacint

Ugens plante: Hyacint

Hyacinter er ægte forårsbebudere, der dukker op i vinterens sidste måneder. De dulmer forårsabstinenserne med deres dejlige duft og flotte farver.

Før jeg fik hus og have, har jeg haft hyacinter i små potter, som jeg har købt i supermarkedet. Det har jeg stadig, men nu har jeg dem også i haven. Det er virkelig en fin lille blomst, der dukker op i alle mulige nuancer.

Hyacinter er nemme

En hyacint kræver ikke så meget. Når hyacinten er afblomstret indenfor, klipper jeg blomsterstænglen af, men lader bladene være. Bladene bruger hyacinten på at få energi, som den sender ned i løget, og bruger ved næste års blomstring. Jeg har indtil videre bare stillet den afblomstrede hyacint ud i skuret, og gemt løgene til om efteråret, hvor jeg har sat dem i jorden, sammen med de andre løg jeg skulle lægge. Jeg har dog fundet ud af, at man sagtens kan plante hyacinter ud med det samme efter afblomstring, eller når frosten har sluppet jorden. De vil nok ikke blomstre igen før næste år, da alt kruttet er blevet brugt på den netop overståede blomstring, men så behøver man ikke gemme dem i skuret. Bladene vil tørre ind efter noget tid, men sådan gør den, og så kan man bare klippe de visne blade af. Jeg graver løget ned der hvor jeg vil have den, og så gør jeg ikke mere ved det. Jeg har sat hyacinterne langs hækken, under træer, og i bede.

En godbid for insekter

Hyacinter har både nektar og pollen, og er derfor en godbid for insekter tidligt på året. Det er endnu en god grund til, ikke at aflive hyacinterne efter de har været i stuen, men i stedet give dem nyt liv i haven, til glæde for både dig selv og naturen.

Hyacint 3
Blå hyacint

De seneste år har jeg fået en pose med små påskeliljeløg og hyacintløg fra min mormor, efter hun har haft dem i stuen. De vælter op ad jorden året efter, og det er virkelig fint, at de får lov at leve videre. Jeg nyder at se dem her om foråret, da de lyser op i haven, når der ellers ikke er så meget andet. Og så er det også hyggeligt, at blomsterne nu minder mig om min søde mormor:-)

Lyserød hyacint
Hyacint knold

Lea

Written by

35   Posts

Follow Me :

Hvis du vil læse mere...

Haveguld

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *