Det gror

Langt de fleste haver har en græsplæne. Det har vi også, og som nybygger har det taget sin tid, før græsplænen rent faktisk også er blevet til en græsplæne. Nu har vi den så, og den er ganske fin, men jeg har lidt fået et had-kærlighedsforhold til den:-) Jeg kan godt lide at lege og gå på den, og jeg synes også den pynter. Men ærlig talt, så er der for meget af den, og den er ikke god for insekterne, da der ikke er nogen næring og levesteder til insekter i en græsplæne.

Mange tænker måske, at en græsplæne er vedligeholdelsesfri, og har derfor kun græs i deres have. Men græsplæner skal også passes, meget mere end jeg lige havde regnet med, før jeg fik have. For det første tager den tid at anlægge og gøre rar at gå på uden sten og bare pletter. For det andet skal den slås virkelig meget fra cirka maj til cirka oktober (og det tager tid). For det tredje breder græsset sig, så du skal holde kanten og luge i bedene. For det fjerde skal græsset skal holdes langt væk fra nyplantede træer og buske da det ellers stjæler al næring. Og for det femte skal den gødes (i hvert fald i starten, og hvis ikke du har kløver i den).

Vores græsplæne kræver meget mere arbejde end vores staudebede, som kun kræver noget i starten når de anlægges, og så i foråret hvor de skal klippes ned og luges, indtil de har vokset sig tætte.

En nybyggers utålmodighed

I vores have har vi ret meget græs, da vi har en relativt stor grund på knap 1000 kvadratmeter. Vi såede græs som noget af det første, da vi flyttede ind. Vi var utålmodige efter at få noget rigtig have i stedet for bar jord. Men det skulle vi ikke have gjort. For det første havde vi på det tidspunkt ikke gjort os specielt mange tanker om haven, i hvert fald ikke nok, og vi såede derfor græs næsten over det hele. Vi har så fjernet utroligt meget græs igen, for at få plads til bede osv. Pænt meget sisyfos-arbejde… For det andet flyttede vi ind i marts 2018, såede græs i april, og så kom der ikke mere regn før i september. Dumt. Det kostede en del vand at få et grønt skær på matriklen… For det tredje, så såede vi græsset samtidig med, at vi plantede vores regnbed til. På sådan en nybyggergrund, på en mark, er der jo ikke rigtig læ, og når det samtidig var så sindsygt tørt, spredte vinden alle græsfrøene ned i regnbedet (og i hækken for den sags skyld), så deeeet… Det har kostet jeg ved ikke hvor mange timers lugning i forsøget på at redde de stauder, der var blevet overdynget med græs. Hvis jeg skulle anlægge græsplæne igen, ville jeg finde noget tålmodighed frem, og vente til september.

Ny plan for plænen 

I år skal der ske noget andet med græsplænen - den skal være mere insektvenlig.

For det første fjerner vi en ordentlig luns af plænen, for min mand vil gerne lave et stort staudebed med inspiration fra den hollandske landskabsarkitekt Piet Oudolf. Han laver nogle meget eng-agtige bede med mange græsser og planter, der er flotte hele året, også når de står med nøgne frøstande. Det skal nok blive sjovt.

For det andet lader vi græsset gro i dele af haven, så der kommer flere levesteder for insekterne med ly og læ. Vi har kløver i vores plæne, så helt næringsfattig er den ikke, men vi gider ikke slå det, og det bliver også flot med længere græs. Bag vores regnbed og langs en del af huset og nok også lidt andre steder, hvor vi ikke bruger plænen, får det lov at gro. Så ser vi hvad der sker. Der er nogle bare pletter, fordi vi har fjernet nogle kejserbuske, og her vil jeg så en masse blåhat eller en blomsterblanding med vilde planter. Måske jeg fjerner lidt mere græs, så der kommer mere plads til blomsterne. Håber det bliver godt.

Vi kommer stadig til at have en helt almindelig græsplæne i haven, for det skal der også være plads til. Det behøver ikke være enten eller. Det kan sagtens være både og.

Du kan læse mere om, at få det vildere i haven her.