10 tips til en insektvenlig og bæredygtig (nybygger)have
Vi har anlagt vores have selv. Selvom den kun er tre år gammel, så har den ændret sig mange gange, fordi vi ombestemmer os, flytter planter, bliver klogere og laver om. Vi ved SÅ meget mere om jord, planter, insekter, arter, vanding, traktose, skadedyr, fugle og alt muligt andet, end da vi gik igang. Vi er blevet mere bevidste om bæredygtige måder at gøre tingene på, og har lært af vores mange mange fejl, for dem har der været helt sygt mange af:-)
Her får du 10 tips til en insektvenlig og bæredygtig (nybygger)have
- Brug haven/grunden lidt før du går igang med at anlægge haven. Når man begynder at bruge haven, opdager man ting, man ikke har en chance for at forudsige. Fx skygge/sol-forhold på forskellige årstider. Hvor man går i haven. Hvor det er rart at være ift. naboernes huse, er der indkig eller andet man gerne vil skærme af osv. Vi var utålmodige og gik igang med det samme. Lad mig sige det sådan, at der har været mange “ommere”.
- Plant efter forholdende. Både ift. den jord du har, men også ift. skygge og sol. Så får du meget større succes med det du planter, og meget mindre arbejde med at passe det.
- Tænk det insektvenlige ind fra start. Gør fx plads til en kvasbunker, have”affald” og dødt træ. Læg store sten i bedene, det giver både karakter til bedet, og insekterne kan varme sig på stenene. Vi manglede lidt det hjørne i haven, hvor vi kunne lægge større afklip og grene. Nu har vi flyttet lidt rundt, så der er plads til alt det “døde guld” en have producerer, og som kan bruges igen.
- Plant eller bevar krat, buske og træer. På den måde får du læ og skygge til dig selv. Det kan insekterne også lide. Desuden kommer fuglene oftere forbi og hjælper dig med skadedyr, og skaber liv i haven hele året. Efter vi satte fuglekasser op, og plantede nogle lidt større træer, har vi har haft stor succes med, at musvitterne har spist skadedyr fra vores hæk og blommetræ.
- Hvis du skal have græsplæne, så så kun græs der hvor du skal bruge en plæne. Fx der hvor ungerne leger, eller du går meget. Resten kan du lave til “græsland” eller eng, og på den måde inviterer insekterne indenfor. En trimmet plæne er en ørken for insekter, mens græsland/eng skaber ly og læ, og plads til, at vilde blomster og urter kan dukke op, som er føde for insekterne. Hvis du på et senere tidspunkt får brug for mere plæne, så kan du bare lave det efterfølgende. Vi såede ALT for meget græs, og har efterfølgende fjernet en masse når vi har anlagt bede. Mega sisyfos-arbejde. Nu har vi også ladet en masse af græsset gro, og det fungerer rigtig godt, og har skabt nye rum og muligheder, og mindre græsslåningsarbejde:-)
- Plant hjemmehørende arter og værtsplanter når du skal plante. Det er også en god idé, at sørge for, at der er noget der blomstre gennem hele sæsonen, fra de tidlige erantis til de sene solhatte og storkenæb. Hjemmehørende arter er plantearter der høre hjemme i vores del af verden, dvs. nordeuropa. De hjemmehørende arter trives i vores klima, og er en del af insekternes fødekæde og levesteder. Pollen og nektar er der i mange forskellige arter, men værtsplanter, altså der hvor insekterne lægger æg og larverne lever, er insekterne lidt kræsne med, så derfor er det vigtigt at plante værtsplanter, så der kan klækkes nye generationer. Jeg går ind for både og, ikke enten eller. Derfor kan der sagtens være plads til "fremmede arter" som solhat og sommerfuglebuske OG værtsplanter og hjemmehørende arter.
- Få vand i haven. Det kan sagtens bare være en balje der er gravet ned. Læg lidt sten i, der går op over vandkanten, så insekterne kan komme op hvis de kommer på for dybt vand. Fuglene kan også drikke af det.
- Lav bede. Få nogle blomster i haven, gerne de insektvenlige arter med åben blomst og rige på nektar og pollen. Det er både dejligt for dig selv, og for insekterne. Jeg synes bede er nemmere at holde end en plæne, for de skal hverken slås eller noget, de skal bare luges lidt engang imellem indtil de er vokset til, og dækkes med kompost eller andet dødt plantemateriale om foråret.
- Drop spaghnum! Spaghnum er en klimasynder, fordi der bliver frigivet store mængder CO2 når det graves op fra tørvemoserne. Hvis du gerne vil have planter der kræver surbund, så kan du lave din egen surbundsjord af dit gamle juletræ.
- Lav jordforbedring med kompost og andet død plantemateriale, så du får skabt gode forhold for dine planter. Ved at lægge dødt plantemateriale ovenpå jorden i bede og rundt om træer og buske, får du givet næring til jorden, som mikroorganismer og orme omsat. Desuden holder man bedre på fugten, og du skygger for ukrudtet, når jorden dækkes til.
Et sidste tip er HUSK AT VANDE! Jeg kan ikke sige det nok. Vi har brændt en hel hæk af og en masse planter indtil vi fandt ud af, hvordan og hvor meget man skal vande.

Vores bunke med dødt træ ligger i det høje græs

Dødt plantemateriale dækker jorden omkring æbletræet
Lea