Ugens plante: Purløg

Purløg er måske den mest udbredte krydderurt. Den er nem at dyrke, og kan vokse de mest utrolige steder. Hos mig vokser den både i køkkenhaven og langs husmuren, hvor den troligt kommer igen år efter år.

Jeg lader mine krydderurter gå i blomst, fordi krydderurter er virkelig gode nektar- og pollenkilder for insekter. Her er purløg ingen undtagelse. Blomstrende purløg tiltrækker f.eks. sommerfugle, bier og svirrefluer.

Svirrefluer er måske ikke et af de insekter, vi sætter størst pris på, men deres larver er en god hjælp til at sikre balance i haven, fordi larverne lever af bladlus. Så hvis man har mange bladlus, som tager livet af planter, man er glad for, kan man prøve at så nektarplanter i nærheden, for at give nyttedyrene bedre vilkår.

Svirrefluerne lægger deres æg tæt på de blomster, hvor de finder nektar og pollen. Maks 20-30 meter væk. Og de flyver helst ikke over områder uden bevoksning. Så man kan lave sig en lille svirrefluehær, der patruljerer haven, ved at skabe gode forhold for insekter.

Purløg1
Purløg2

Iben

Written by

45   Posts

Follow Me :

Hvis du vil læse mere...

Ugens plante: Viol

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *