Pergola
Pergolaen er færdig. Jeg er blevet virkelig tilfreds. Og er egentlig også lidt overrasket over, at jeg helt selv kunne bygge den. Min mand har hjulpet med at holde noget og skrue lidt et par gange. Ellers har jeg selv bygget det hele.
Vores far var tømrer, og selvom han ikke rigtig lærte sit håndværk fra sig, har jeg måske alligevel fået noget med. Jeg ved det ikke. Jeg ville gerne vise ham den. Han ville være stolt af mig, men han døde desværre for snart to år siden. Jeg har sendt ham kærlige tanker, når jeg på bedste tømrermaner har gået og bandet over det, når det ikke makkerede ret.
Man kan selvfølgelig godt se, at det ikke er en tømrer, der har bygget det. Som når jeg f.eks. saver skævt i den ene stolpe og prøver at rette det op, og saver det skævt den anden vej. Der vil altid være lidt - men det er der ingen der ser, når musikken spiller.

Rum i haven
Jeg har længe drømt om en pergola til at skabe lidt rum i vores have. Jeg vidste, hvor i haven den skulle stå, men jeg synes ikke, at jeg kunne finde på, hvordan den skulle være udformet. I februarudgaven af Haveselskabets blad var der en artikel fra en have, hvor der var en pergola med indbygget bænk. Det var lige den ide, jeg havde brug for, og jeg gik i gang med at tegne og måle op.
Første skridt var at finde ud af, hvilken slags træ, den skulle bygges af. Jeg ville gerne undgå trykimprægneret træ, og valget faldt på lærketræ, som kan holde til at blive brugt udendørs. Og her gik projektet lidt i stå. Eller det vil sige, at jeg brugte virkelig lang tid - som i flere uger - på at finde ud af, hvor jeg kunne købe lærketræ i de rette dimensioner. Jeg ringede til forskellige leverandører, kørte ud på den lokale trælast og spurgte dem, prøvede at finde genbrugstræ og skrev til savværker indenfor en radius af 60 km. Der er nogen gange ret langt op på den hellige hest...
Bæredygtighed
Jeg har tænkt meget i ressourcer og bæredygtighed i det her projekt. Lærketræ vokser langsomt. Det er derfor det er så god kvalitet. Det betyder også, at jeg synes, at jeg skulle tænke mig ekstra godt om, før jeg bestilte det.
Jeg endte med at købe det på en trælast i nærheden, hvor det var i længder, som var lidt for lange, så nu har jeg en masse stumper liggende, men dem skal jeg nok få brugt til noget andet godt. Alternativet var at købe det hos en leverandør i Jylland, som havde de rette længder. Træet kostede det samme, men hvis jeg skulle have det fra Jylland skulle en fragtmand køre over med det kun til mig. Det synes jeg alligevel var for tosset et ressourcebrug af benzin og tid - og også at betale virkelig mange penge for fragt.
I bæredygtighedens tegn har jeg tænkt i, at det hele skal kunne skilles ad igen og genbruges, hvis jeg vil lave om en dag.
Jeg har derfor gravet sådan nogle darlings her ned, og skruet hver stolpe på dem. Det vil sige, at jeg har gravet 8 ned.
Det er hårdt arbejde, men jeg kan godt lide at grave huller. Det lyder måske åndssvagt, men det er bare en dejlig konkret opgave.


Jeg er gymnasielærer, så det sidste års tid har mit arbejde været rigtig meget foran skærm hvor al undervisning, vejledning, samarbejde med kolleger, møder osv. i lange perioder har været online. I det lys har det også været dejligt, at gå ud i haven og lave noget med hænderne.
Udover, at jeg godt kan lide at grave huller, så valgte jeg de justerbare stolpebærere, fordi vores grund både skråner langs huset og væk fra huset, så det med at støbe i de rette niveauer kunne jeg ikke lige se for mig ville ende godt.
Rejsegilde
Og så var det ellers bare at få stolperne op, overliggere på og lægter på tværs. Nu skriver jeg bare. Noget er gået let, andet har jeg bandet over. Tre gange har jeg gravet en stolpebærer op igen for at flytte den en lille smule, fordi den ikke stod der, hvor jeg synes, den skulle. Men hvad gør det, når man kan lide at grave huller...
Rionettet har jeg skåret med en vinkelsliber. Det larmer sindssygt meget, og man kan også skære det med en nedstryger, hvis man er meget tålmodig og har meget gode armmuskler.
To små tricks, til hvis man skal sætte brædder op med samme afstand, og gerne vil have skruerne til at sidde samme sted på hvert bræt:



Tadaaa, færdig! Jeg glæder mig meget til at sidde der og drikke en kop kaffe eller en kold drink til sommer.
Måske kan man lure på en frø eller et andet spændende dyr i spejlbassinet.
Hvad skal jeg plante op ad rionettet på begge sider af bænken? Ønsker:
- Det skal være noget insektvenligt og/eller noget spiseligt.
- Det skal vokse helt op og danne et tag.
- Det skal ikke skæres helt ned hvert år. Vil gerne have hulefornemmelsen året rundt
- Det må ikke være giftigt. Vores yngste putter stadig mange ting i munden.
Takketale: Tak til vores søde genbo for lån af pælebor, og tak til den ene søde nabo for tømrerkonsultation, og til den anden søde nabo for opmuntrende tilråb over hækken. Og tak til min søde stedfar for lån af vinkelsliber og mange bekymrede formaninger om brugen af den - jeg klarede det uden hverken at save mine fingre af eller ødelægge maskinen. Og tak til min evigt tålmodige mand for at passe børn og lave mad imens jeg bygger.
Dimensioner, hvis du selv vil bygge noget lignende:
- Stolper 90x90
- Reglar 45x45
- Terrassebrædder (bag bænken) 25x100
- Rionet 6 mm
Iben