Mælkebøtte

Ugens plante: Mælkebøtte

Mælkebøtter. Er de venner eller fjender? Her er de blevet mine venner. Og der er heller ikke andet at gøre, for de vælter ind i haven, invaderer græsplæne og bede, har en lang irriterende rod, der er nærmest umulig at hive op og sætter en million frø. Til gengæld er de rigtig smukke, gode for insekter, spiselige, og fulde af barndomsminder. Og det opvejer jo til fulde deres invasion:-)

Jeg bor ved siden af en stor flot eng, som er fyldt med mælkebøtter. Så hvis jeg nu havde besluttet at tage kampen mod mælkebøtter op, så havde jeg allerede tabt på forhånd, hehe. Men de må altså gerne være her i haven, de kære små. Ikke i bedene og køkkenhaven, bevares, men i græsplænen får de frit spil. Og i år skal jeg prøve ikke at slå alt græsset, så nu kan de blive så længe de vil.

Jeg er tilhænger af 'både og', ikke 'enten eller', så derfor skal der både være plads til mælkebøtterne, vores bede og køkkenhaven.

Insektvenlig

Mælkebøtten er med sin lysende gule blomst virkelig smuk. Mange insekter kan lide den, for der er meget nektar og pollen i den, og både sommerfugle og bier kommer forbi. Man kan spise de nye fine blade i salat, og så er mælkebøtter jo altid et hit for børn, der kan skyde blomsten af i hovedet på hinanden (og os andre), og lave fine kranse. Mælkebøtter i haven er ikke så ringe, og som ekstra bonus slipper du jo så for sisyphos-arbejdet med at fjerne dem = mere tid til afslapning;-)

Mælkebøtter
Mælkebøtte

Mælkebøtteminder

Mælkebøtter minder mig om min barndom. Jeg har flettet jeg ved ikke hvor mange mælkebøttekranse, og jeg har haft mange brune pletter på tøjet fra deres saft. Da jeg gik i børnehave i slutningen af 80’erne, var vi på koloni hvert eneste år. Hele rosset afsted. Vi kaldte kolonien for Mælkebøtte-kolonien, og vi tog det samme sted hen hvert år. Jeg aner ikke hvor det ligger, men vi kaldte det for mælkebøtte-kolonien, fordi der var så sindsygt mange mælkebøtter på engene omkring stedet. Det jeg husker bedst, udover mælkebøtterne selvfølgelig, var at vi fik vi yoghurt med pinocchiokugler til morgenmad. Hvad sker der lige for det, den var sgutte gået idag:-) Men det smagte godt, og det så så flot ud, når farven fra pinocchiokuglerne blev rørt ud i yoghurten. Det var en anden tid, kan man vidst roligt sige, men den børnehave var fuldstændig vidunderlig. Det hed faktisk slet ikke en børnehave, det hed "Familieinstitutionen”. Der var én børnehave-stue og én fritidshjems-stue. Der har vel været 30-40 børn ialt. Fritidshjem. Hvor er det egentlig en fin ting at kalde det. Et hjem i fritiden, fritidens hjem. Og det VAR som et andet hjem. Jeg husker det som om, at der altid var mange voksne, og de havde aldrig travlt. Der duftede altid af kaffe i køkkenet. Vi lavede gipsfigurer, papmache, bagte boller, der var et værksted og et syværksted, og vi var i skoven og i svømmehallen, hvor man altid fik en flødetablet af Kirsten, mens man gik tilbage til børnehaven. Hvert år var der en stor cirkusforestilling, og fest bagefter. Det var virkelig en anden tid, i en helt fantastisk familieinstitution.

Lea

Written by

24   Posts

Follow Me :

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *