Sommerfugl

Værtsplanter – hvad er det egentlig, og hvorfor er det vigtigt?

Vilde haver, biodiversitet, vild med vilje, insektvenlig have. Det er simpelthen så fedt, at der kommer mere fokus på, at vi skal passe på vores natur og insekter. Vi er jo doomed uden dem.

I snakken om alt det med "vilde haver", har jeg studset lidt over det med hjemmehørende arter. Jeg har ikke helt kunnet greje, hvorfor det absolut skal være hjemmehørende arter, og ikke “bare” pollen og nektar-rige planter. Så nu har jeg snuset lidt rundt, og undersøgt hvad begrebet egentlig dækker over. Måske det er almindelig viden for mange, men jeg er i hvert fald blevet klogere:-)

Hvad er hjemmehørende arter og værtsplanter

Hjemmehørende arter, er planter der “har hjemme” i Danmark og nordeuropa. Det er planter som har været her og udviklet sig her i millioner af år. De hjemmehørende planter har derfor tilpasset sig miljø og omgivelserne i samspil med dyr, insekter og andre mikroorganismer.

Det med hjemmehørende arter er ikke så vigtigt, når voksne sommerfugle og bier skal spise nektar og pollen. Det er til gengæld fuldstændig afgørende når sommerfuglene skal lægge æg, og når sommerfuglelarverne skal have mad på bordet. De hjemmehørende arter, som der lægges æg på, tjener som “vært” for æg og larver, og derfor kaldes de “værtsplanter”. Nogle sommerfugle lægger kun æg på én slags plante, eller ganske få forskellige, som fx citron-sommerfugle som kun lægger æg på tørstetræer og vrietorn. Der er altså forskel på de planter de voksne insekter lever af, og de værtsplanter de lægger æg på, og som larverne spiser.

Det er jo egentlig lidt ligesom med os mennesker. Vi voksne kan spise det meste og er ikke så kræsne. Men når vi skal føde vores børn, er vi jo ikke helt ligeglade med, om det foregår i Tivoli, eller i et trygt og roligt miljø med professionelle menneskers hjælp. Vores små unger er også ret kræsne, og vil jo kun have mælk. 

Så det er altså derfor værtsplanter er så vigtige, og derfor der kommer mere og mere fokus på, at plante hjemmehørende arter i haven.

Som jeg før har nævnt, så går jeg ind for “både og” og ikke “enten eller”. I vores parcelhushave skal der både være plads til hjemmehørende værtsplanter, ikke-hjemmehørende planter med nektar og pollen, kvasbunker, "laden stå til", dahliaer som ikke er insektvenlige (medmindre det er dem med åben blomst), græsplæne og alt muligt andet. Men det kan være godt at tænke værtsplanterne mere ind i bede, buske og træer, så man hjælper insekterne lidt på vej:-)

Hvis du vil vide mere

Nedenfor har jeg linket til nogle gode sider, hvor jeg selv har fundet god information og idéer. Og så selvfølgelig også link til vores egen "få det vildere"-side, hvor vi har skrevet lidt om, hvordan du kan hjælpe naturen i din egen have.

Vores egen "få det vildere"-guide. Gode tips til parcelhushaven

Haveselskabet om at skabe levesteder i haven

Haveselskabet med hjemmehørende planter og planteliste

Spir og gro om værtsplanter og foderplanter

 

Lea

Written by

35   Posts

Follow Me :

Hvis du vil læse mere...

Spagnumfri jord

Haveguld

Vildt pænt!

One thought on “Værtsplanter – hvad er det egentlig, og hvorfor er det vigtigt?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *