Ugens plante: Katost

Katost er ugens plante, fordi den nu blomstrer så fint igen.

Slægtskabet med bla. stokrose, mamelukærme og syrisk rose er tydeligt.

Katost er en af de planter, som tidligere har været betragtet som medicinsk plante, derefter som ukrudt og nu igen får plads i haverne.

I gamle dage blev den brugt mod hoste og forstoppelse (synes næsten alle gamle lægeplanter blev brugt mod maveproblemer...). Roden har også været brugt som tandbørste.

Man kan spise både blade og blomster og bruge den i te. Den indeholde A, B og C-vitaminer.

Hos mig dukker den op der, hvor den sår sig selv i bede, krukker og køkkenhaven. I år, hvor jeg ikke har slået græsset, er der også kommet nogle stykker i græsplænen.

Det er en super god plante for insekterne, fordi der er masser af nektar og pollen i den.

Det lidt sjove navn, har jeg læst mig til, stammer fra at frøene ligner små oste opdelt i ostestykker, og kat fordi de er små. Synes ikke det giver super meget mening.

IMG_1325

Iben

Written by

45   Posts

Follow Me :

Hvis du vil læse mere...

Ugens plante: Viol

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *