Ugens plante: Hassel

Jeg er i gang med at lave et krat bagerst i haven. Indtil videre er der tre hyld og en røn. I går var jeg på planteskolen og købe to hasselbuske. Hassel kræver bestøvning af en anden sort, så man har brug for to, medmindre naboen har en tæt på.

Hassel er tvekønnet. Det vil sige, at den både har han og hunblomster. Hanblomsterne er raklerne, som blomster lige nu, og de er meget pollenrige og derfor gode for insekterne, som er på jagt efter mad her i det tidlige forår. Hassel er i den grad en hjemmehørende plante. Den har været i Danmark i ca. 10.000 år, og stenaldermennesker spiste også hasselnødder.

Jeg har valgt hassel af flere årsager. Jeg kan virkelig godt lide hasselnødder, så jeg glæder mig til at kunne høste mine egne i haven. Det tager 6-7 år før en hassel bærer frugt, og jeg er spændt på, hvornår det bliver.

Jeg kan også virkelig godt lide egern. Der er meget underholdning i at iagttage dem. Jeg har to gange for nylig set et egern i haven, og jeg tænker, at det gerne vil spise nogle af mine hasselnødder. En del fugle er også glade for hasselnødder. F.eks. spætte. Forhåbentlig bliver der også nogle tilbage til os selv.

Derudover får hassel nogle dejlige lige kæppe, som f.eks. kan bruges til snobrødspinde, flitsbuer og ærtestativ.

Og sidst med ikke mindst bidrager hassel til at sikre nektar til insekterne her i det tidlige forår.

Man kan købe en rød hassel, som både har røde rakler og røde blade. Den var jeg lige ved at snuppe, men valgte alligevel den grønne variant.

 

CE2B7F8B-6214-45A2-ABD2-B78AABC59D9A

Iben

Written by

45   Posts

Follow Me :

Hvis du vil læse mere...

Haveguld

Vildt pænt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *