Efterårsblues
Er du også ramt af efterårsblues. Eller måske hedder det sensommerblues.
Normalt er jeg glad for årstidernes skiften og sætter pris på alle 4 af slagsen. Men i år er jeg ikke klar til efterår, mørke, sjask og plask og det faktum, at der er minimum 5 mdr. til det bliver forår. Er ikke klar til græskarsuppe, simregryder og kastanjedyr. At det er mørkt inden man får set sig om, og at det er mørkt når man vågner. Nuvel, så langt er vi endnu ikke kommet ind i efteråret, men det er vi lige om lidt, føles det som.
Forårs- og sommermånederne har ellers været skønne, omend foråret var en anelse køligt, men hvor tulipanerne stod lææænge i det kølige vejr. Sidste vinter var også god, med al den fine hvide sne og frost, og hvor det ENDELIG var muligt at ungerne kunne kælke, og man kunne bygge en snemand der ikke regnede væk på nul komma fem.
Men alligevel så er jeg ikke klar til at slippe sommeren og den lune september. Måske har det simpelthen været for lækkert. Måske har jeg nydt det så meget, at jeg allerede savner det, før det rent faktisk er blevet ægte gråt efterår. Måske er det fordi tiden er fløjet afsted. Måske er jeg bare ekstra melankolsk i disse dage hvor solen i vejrudsigten bliver skiftet ud med regn, skyggerne bliver lange, og dagene mærkbart kortere.
TIL GENGÆLD må jeg så glæde mig over, at de danske æbler er modne (mega yndlingsfrugt). At lyset på himlen er flottere om efteråret end om sommeren, de smukke efterårsfarver, at fuglene så småt er tilbage på foderbrættet, og at det ikke føles lidt mærkeligt at tænde stearinlys.
Og så er der jo alt det gode havearbejde man kan kaste sig ud i om efteråret. Flytte træer og buske. Plante nye (den der skov). Dele stauder. Flytte rundt og skabe nye rum og idéer. Bygge ting og sager som små hegn eller et legehus.
Det skal nok gå med den efterårsblues.
- Lea
