Ugens plante: Kærmindesøster

Kærmindesøster blomstrer allerede her i april, hvor der ikke er særlig mange andre stauder, der blomstrer. Den lyser så fint op med sine små blå blomster. Blomsterne minder meget om forglemmigej, men bladene er anderledes. Hos kærmindesøster er bladene hjerteformede.

Kærmindesøster er en god bunddækkeplante. Den blomstrer fra april til maj/juni. Derefter er bladene grønne helt indtil vinter. Da det er en staude, kommer den trofast igen år efter år uden at man skal røre en finger. Den visner selv ned. Den kan godt sprede sig rundt i haven, fordi myrerne spiser af frøene.

Den trives bedst i halvskygge, og er rigtig god i skovbedet. Jeg har den under mit æbletræ. Når æbletræet og kærmindesøster blomstrer samtidig, er det virkelig fint. Her et billede fra da jeg var på barsel med vores yngste for to år siden. Sovende baby under blomstrende æbletræ. Så er der sgu ikke et øje tørt af forstadslykke.

Kærmindesøster er nem at dele enten forår eller efterår, eller man kan tage rodstiklinger om vinteren. Jeg har fået mine af en meget sød dame i nabolaget, som jeg fandt på www.deljorden.dk.

På deljorden slår gavmilde havefolk planter op, som de har i overskud. Man kan også annoncere efter planter man gerne selv vil have.

Fra næste uge skriver vi om ugens plante om fredagen.

Iben

IMG_3984

Written by

45   Posts

Follow Me :

Hvis du vil læse mere...

Haveguld

Vildt pænt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *