Ugens plante: Japansk kirsebær “Accolade”
Jeg elsker mine japanske kirsebærtræer. De har den fineste blomstring, som jeg kan bliver ved med at se på, og jeg glæder mig over dem hver dag. Jeg tror faktisk, at træerne gør mit humør bedre, og jeg glemmer lidt, at jeg er træt efter småbørns-natteroderi, når jeg står og laver kaffe med et smukt træ lige ind i masken.
Træerne
Vi har stillet de fine træer langs vores flisegang op til hoveddøren. Heldigvis står de meget tæt på huset, lige foran vores soveværelse og køkkenvinduer, så det føles næsten som om, de er helt inde i huset. Vi ser dem som det første når vi står op, og som det sidste inden vi går i seng.
Der er ret smalt der hvor de står, mellem hus og hæk, så da vi skulle plante det til, skulle vi finde nogle træer eller buske som ikke var for brede i bunden, da vi jo så ikke ville kunne komme forbi. Samtidig ville vi gerne have nogle træer, der har noget at byde på hele året, og nogle træer som ikke var alt for store, da de også komme til at gå ind over hækken til naboen. Her passede japanske kirsebærtræer ret godt ind (og heldigvis kan naboerne også godt lide dem:-)).
Der er tre stk. på rad og række som en halv allé, og jeg drømmer om, at de kommer til at danne et “tag” over flisegangen”, så man går i en slags kirsebærtunnel når man går op til huset. Det tager så nok lige nogle år:-) Man må have tålmodighed i en nybyggerhave, så det må jeg væbne mig med.
Dem vi har er den type der hedder Accolade. Der findes forskellige slags og især Kanzan er udbredt. Hos Accolade får kronen en mere bred vækst, hvor den hos Kanzan er mere opret. Da vi netop gerne vil have at de danner et “tag” er vi gået efter en bred krone. Så vidt jeg ved, er det også Accolade der står på Bispebjerg kirkegård.
Vi har købt toppodede træer, der er podet i 180 cm. Det passer med, at min mand kan komme under, og ellers må vi klippe de nederste grene af, hvis det bliver et problem for næsten-2-meter-manden at komme forbi, uden at få en kæp i øret…;-) De er plantet med 3 meters afstand, sådan at kronerne med tiden vil vokse sammen. De skulle gerne bliver 4-5 meter høje og minimum 3 meter brede. Når den overdådige blomstring er ovre, kommer der et fint, let lysegrønt løv, og de slutter sæsonen af med fine høstfarver. Om vinteren sidder fuglene i dem, så vi nyder træerne året rundt.
Jeg kan ikke helt finde ud af, om træerne har værdi for insekter. Der er dagligt en brombasse der suser rundt i kronerne, og der har også været en bi forbi, men de flokkes ikke om træerne.
Top- eller bundpodet
Som skrevet er træerne podet, men vi har efterfølgende fundet ud af, at vi måske skulle have købt dem opstammet i stedet for. Altså de ville så være bundpodet, for jeg har ikke set dem “ikke-podet” eller på vildstamme, hvis det hedder det på kirsebærsprog. Fordelene ved de bundpodede træer er, at træerne efter min mening bliver mere harmoniske, og det bliver et mere naturligt træ, da stammen jo så er samme slags som kronen, og derfor så måske passer bedre sammen både i udtryk og størrelse. Det bundpodede kan man så opstamme, eller have som flerstammet alt efter ønske. Med årerne kan podestedet vist godt blive lidt “tykt”, og så er det igen smart med et bundpodet træ, så podestedet ikke er lige i øjenhøjde. Men det er jo en smagssag, hvad man lige er til:-)
Gode for humøret
Men altså, vi har de toppodede træer, og dem er jeg mega glad for. Man bliver jo klogere hele tiden, og vi vidste ikke det med det “tykke” sted, og at de også kunne fås bundpodet dengang vi plantede vores træer. Men det bliver godt alligevel, for det er det allerede, og jeg bliver i så godt humør af at kigge på dem. De er så fine, og fulde af forår:-)
Så håber vi, at de med tiden forbliver nogle fine træer, der vil pryde haven og øjnene MANGE år frem. Jeg forestiller mig, at det bliver helt vidunderligt.


Lea