Spejlbassin

Vand er vigtigt, hvis man gerne vil have mere liv i haven. Fugle, pindsvin, sommerfugle og insekter er glade for en tår vand. Og tudser og frøer kan også lide fugtighed. Vand fører dyreliv med sig.

Man kan få vand i haven på mange måder. Alt fra en underskål til en havedam kan betyde mere liv i haven. Vi har i nogle år haft en opvaskebalje gravet ned i jordhøjde og hældt vand i. Der flyttede hurtigt en frø ind. Men efterhånden var plastikken helt ødelagt af vind og vejr, så jeg fik af min søde svigermor et spejlbassin af jern i fødselsdagsgave.

Jeg har gravet spejlbassinet ned, så det er i jordhøjde, så det er lettere for smådyr af komme til vandet. Man kan også købe en ring og sætte under spejlbassinet, hvis man gerne vil have et svævende look.

Etablering af spejlbassin

Placeringen er selvfølgelig vigtig. Vælg et sted, hvor du måske har en siddeplads i nærheden, så du kan sidde og nyde dyrene. Eller måske har du et flot træ, som kan spejle sig i vandet.

Jeg startede med at lægge bassinet med bunden i vejret og markere med spaden hele vejen rundt. Derefter gravede jeg jorden væk, og fyldte sand i.

Den jord jeg fjernede fra hullet har jeg brugt til at lave en lille vold bag bassinet, som jeg i første omgang vil så sommerblomster på.

30E72BAC-4CD0-49F1-B54D-D0BF9486F2F7
B7F1849D-44ED-4798-B4CD-FC65EED1FF93
0113E453-5846-42A2-8AA1-C62FCC7A7F17

Vand afslører jo på to sekunder, hvis noget ikke er i vater, så jeg brugte lidt tid på at rette på spejlbassinet. Løftede det op, puttede mere sand i den ene side osv.

Husk at lægge vaterpasset på alle leder.

Da jeg var tilfreds stoppede jeg sand ned hele vejen rundt, og lagde jeg sten i, så dyrene har noget at sidde på, og så småkravl kan komme op, hvis de skulle falde i.

922ABFDE-5E00-48FD-9972-3BB2ABA40EE8

Tadaaa, så er der etableret spejlbassin. Jeg er ved at bygge en pergola ved siden af, og der kommer til at stå en bænk ved spejlbassinet. Jeg glæder mig til at sidde og lure på, hvilke dyr der indfinder sig.

Jeg havde dog ikke lige tænkt på, at min to-årige ikke ser et flot spejlbassin, men en sø, som man kan smide jord og legetøj i...

A6FF648A-DE67-43B7-941A-41120DE8415C

Iben

Written by

45   Posts

Follow Me :

Hvis du vil læse mere...

Regnbed i haven

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *