Kløver med bi

Mikrokløver i plænen

Vi har mikrokløver i vores græsplæne, og det er jeg glad for. Der er både fordele og ulemper ved den lille plante, men jeg synes, at fordelene til fulde opvejer ulemperne.

Vi har selv plantet alt det der gror i vores have, da den var en mark, før vores hus blev bygget. Da vi skulle anlægge græsplæne, såede vi en græsblanding med mikrokløver.

Mikrokløver har en række fordele

  • Mikrokløver binder kvælstof fra luften, som så sendes ned i jorden og gøder græsset. På den måde kan man spare gødningen til græsset, og får altså en mere bæredygtig plæne, som gøder sig selv.
  • Mikrokløverens blomst er en hvid kløverblomst, som er guf for insekterne. Græsplænen bliver derfor næringsrig for insekterne, modsat almindelige græsplæner som ikke har nogen næringsværdi for insekter.
  • Græsset er altid grønt. Eller rettere kløveren er altid grøn, men i og med den er blandet ind i græsset, så ser plænen altid grøn ud. Også når det er meget tørt, er den grøn, og det er blødt at gå på de små kløverblade. Vores græsblanding hed faktisk evergreen tror jeg:-)
  • Kræver ingen pleje, og kan slåes med plæneklipper uden problemer.

Ulemper er der også nogen af

  • I og med bierne kan lide hvidkløveren, så er der bier i græsset. Det kan være lidt svært, hvis man har små børn, men kløveren blomstrer ikke hele sæsonen, og hvis man slår græsset, forsvinder blomsterne jo, og så er plænen sikker for fusserne igen. Vi har gjort det, at vi lader græsset gro i dele af haven, og dermed står kløveren flot på de områder. Der hvor ungerne leger, og vi går, der slår vi græsset og kløveren.
  • Den breder sig, og den er god til det. Hvis du gerne vil holde kløveren ude af bede og køkkenhave, skal du fanger dem, før de får ordenligt fat. Jeg synes ikke, det er så stort et problem, selvom vi har meget kløver, men min mand er lidt træt af det, da den kan være svær at styre hvis den først får fat. Men det er vist lidt en smagssag;-)

I vores have har kløveren i store områder overtaget plænen fra græsset. Jeg har læst mig frem til, at det skyldes, at der er for lidt kvælstof i jorden, hvilket giver gode betingelser for kløveren og dårlige betingelser for græsset. Hvis græsset vokser langsomt, vil kløveren overtage, og med de tørre forår og somre vi har haft de sidste år, har græsset ikke vokset så meget som det ellers ville have gjort. Jeg har heller ikke gødet plænen, for jeg har jo kløveren, men jeg skulle nok have gødet græsset mere i etableringsfasen, så græsset ville være kommet bedre fra start. Den kvælstof kløveren giver til jorden, har nok ikke været nok til græsset, så derfor har kløveren haft det rigtig godt, og græsset har haft det svært. 

Generelt er jeg nu godt tilfreds med kløver-græs-plænen:-)

Kløver
Kløver

- Lea

Written by

35   Posts

Follow Me :

Hvis du vil læse mere...

Ugens plante: Viol

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *