Islygter

Vi har jo været velsignet med en lang periode med frostvejr og høj sol. Jeg havde ellers næsten opgivet håbet om, at mine børn kom til at opleve rigtig sne og kulde herhjemme. Men det gjorde de!
I det kolde vejr kan man hygge sig med at lave islygter. Jeg prøvede tre metoder af.

Første metode: Bold i spand med vand. Den fungerede ikke. Bolden pressede sig ud til den ene side, så det ikke kom is hele vejen rundt.

Anden metode: Spand med grus sat ned i større spand med vand. Denne metode virkede rigtig godt. Den var nemt at stabilisere spanden med gruset, så der kom vand hele vejen rundt om. Jeg satte klemmer i kanten af murerspanden, for at sikre, at der kom is hele vejen rundt.

Tredje metode: Spand med sten sat ned i større spand med vand. Det var svært at få spanden til at stå helt lige, så islygten blev meget tynd i den ene side og gik i stykker, da jeg skulle have den ud. Jeg brugte stykkerne alligevel, og det ser også dekorativt ud.

Man skal være lidt over dem, og tage den lille spand op af spanden med vandet, inden den er helt frosset fast. Men den skal selvfølgelig ikke tages op før isen er rimelig fast, for ellers får man ikke lavet fordybningen. God fornøjelse med iseksperimenterne.

Written by

45   Posts

Follow Me :

Hvis du vil læse mere...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *