En uslået plæne
Både Lea og jeg forsøger os med ikke at slå græsset. Det går ret godt med at lade græsslåmaskinen stå og lave noget andet.
Jeg slog i weekenden stier i det lange græs, og pludselig var det ikke længere en kedelig kæmpe flade, men togskinner som den mindste drønede rundt på på løbecykel, og legede at han var et tog. Og de ældste legede fangeleg, hvor man kun måtte løbe på stierne. Jeg er overrasket over hvor meget ‘rum’ det skaber med sådan et par stier.
Spændende planter vælter op af jorden. Fin kløver, glat ærenpris, liden storkenæb, hvid kløver og bellis. Hvis man stikker hovedet helt ned i græsset er der i bunden af plænen det fineste mos.
Fin kløver
Glat ærenpris
Liden storkenæb
Hvidkløver
Bellis
Mos
Desværre er der også ret meget knap så spændende snerle. Jeg har slået en bane langs mine bede, så den forhåbentlig ikke kravler derop. Nu ser jeg hvordan den udvikler sig. Så kan det være jeg luger snerlen væk, hvis den bliver for dominerende,. Men at luge snerle føles som definitionen på sisyfosarbejde.
Jeg er spændt på, hvordan plænen kommer til at se ud henover sommeren.
Iben
